Septembers himmel er så blå
Velegnet til børn i 2.-3. klasse
Alex Garff skrev teksten til denne smukke efterårssang en søndag morgen på Ry Højskole.
Indstudering
Syng sangen igennem for børnene. Brug evt. fagter til at understøtte teksten.
Børnene skal nu hver huske ét ord fra sangen. Syng sangen igen.
Hvilke ord kan de huske?
Syng eller sig evt. den frase de husker et ord fra.
På den måde hører de teksten (og melodien) mange gange.
Aktiv lytning:
Giv børnene forskellige lytteopgaver.
Husk at fortælle opgaven inden du begynder at synge.
Del evt. sangen op i to.
Eksempler på lytteopgaver - første del af sangen:
Hvilken farve har himlen? Hvilken farve har skyerne?
Hvilken fugl synger man om?
Hvornår har fuglen også sunget?
Eksempler på lytteopgaver - anden del af sangen:
Hvilken kornsort er med i sangen?
Hvilken fugl er med i denne del af sangen?
Hvad er der på storkens vinger?
Lær børnene sangen ved hjælp af ekkosang.
Repetition
Tekst og rim:
Teksten står på tavlen.
Læs teksten sammen.
Hvilke ord rimer på hinanden?
Hvilken slags rim er det?Hvilken form har sangen, ud fra rimene? (a - b - a - b - c - d - c - d)
Skriv bogstaverne ud for de enkelte linjer.Del børnene i fire hold - et a-hold, et b-hold, et c-hold og et d-hold.
A-holdet skal rejse sig og synge med på a-linjerne, b-holdet rejser sig og synger med på b-linjerne osv.
Variation: Giv hvert hold en forskellig association at synge på (eks. en robot, en fin dame, en operasanger, en heks) og gentag øvelsen.
Syng sangen med forskellige variationer.
-
Associationer
Ekkosang
Fagter
Find en fejl
Husk et ord
Orddetektiv
Tretrinsraketten
Syng i hold
-
Bevægelse og dans
Usynlige ord
Videoer til undervisningen
Septembers himmel er så blå
3 gennemspilninger af verset med klaverakkompagnement og tekst.